tirsdag den 14. februar 2017

Tre år og drømmescenariet for den tredie alder

Under et mindre anfald af momentan sindssyge og grinende brainstorm med en god kammerat, blev Datingqueen født for tre år siden. I den periode datede jeg ikke engang mænd, men damedatede i stor stil.

Det, der var ment som en joke, udviklede sig hurtigt til en velbesøgt blog der for længst har rundet 200.000 læste blogposts. Jeg (med blog) blev forsidehistorie to weekender i træk, fik en time i Ibens på Radio24Syv, masser af henvendelser fra medierne, som jeg desværre ofte har måttet afvise pga. min kroniske tilstand. 

Flere af læserne foreslog en gruppe på Facebook, og da der ikke er så langt fra tanke til handling, blev gruppen "Kvinder og Mænd Mødes Til Sociale Aktiviteter" etableret.

Hurtigt fulgte flere andre grupper; "Kaffeklubben", "Don't walk in Vain, Walk with a Dane", "Efterlys/Fremlys ALT", "Samtalesaloner for Singler" og sikkert et par stykker mere, som jeg har glemt. Nogle af grupperne opstod på opfordring fra jer, andre fordi jeg selv syntes det var sjovt. På trods af flere succesfulde arrangementer i begyndelsen, er alle grupperne, pga. manglende deltagelse fra mændenes side, desværre lukket ned i dag.

"Kvinder og Mænd Mødes Til Sociale Aktiviteter" er blevet omdøbt et par gange. Først til "Kvinder og Mænd Mødes" og endeligt til "Kvinder og Mænd" som rummede 2600 medlemmer da vi var flest. Gruppen er nu først og fremmest en debatgruppe, hvor alle opfordres til selv at slå både debatemner og arrangementer op. 


Jeg er selv kørt lidt sur i det, blogger ikke så meget mere, kommenterer ikke så meget mere. Mest pga. personlige forhold (og måske, måske ikke, manglen på forhold 😕).

I har lært mig rigtig meget, når i har delt jeres oplevelser og tanker, tak for det allesammen. I har lært mig om meget varierede ønsker for at danne par, om kvinder og mænd og jeres meget forskellige forestillinger om hvad kærlighed og pardannelse er, ikke bare som en kønsforskel, men også individuelt uagtet køn. Der er nok ligeså mange måder at danne par på, som der er medlemmer af gruppen.

Men i særdeleshed har jeg lært meget om mig selv. Jeg har erkendt, jeg intet, eller meget begrænset, ved noget om parforhold, men jeg har delt min viden og erfaringer om singleliv. I min optik er det ene ikke bedre end det andet.

Mange ting har undret mig (især ønsket om parforhold og hverdag), men især en ting forbavser mig. Den fatalisme og "all or nothing" retorik og adfærd som mange giver udtryk for. Manglen på ordet "pyt", manglen på humor, manglen på rummelighed (vi er tilsyneladende kun rummelige overfor det vi kender!).

Det er som om Facebookbrugere helt glemmer, at alt hvad der skrives der er et skudsmål. Potentielle partnere, eller venner til potentielle partnere, læser, lagrer, stalker og checker sig til vores udtalelser og udgydelser. Intet sted er så oplagt som Facebook til at spotte dem du ikke behøver date ...

Men forestil dig; at date en, indlede forhold, afslutte forhold, tørre øjnene og næsen, sige PYT! og alligevel beholde dem i dit liv!

For mig er det drømmescenariet 

for den tredie alder.

I, der har mødt mig, husker sikkert min historie om min gamle kæreste fra Haiti. Han har hele sit liv (født 1945) svømmet i kvinder (selv om han er en splejs på 156 cm). Jeg mødte ham som 17 årig i 1977 og havde en forhold til ham i seks år, hvor han vekslede mellem mig om sommeren og Riitva fra Finland om vinteren.

I 2009 forsøgte vi at have et polyamorøst forhold, hvilket jeg ikke magtede. Ikke pga jalousi, men fordi jeg følte jeg var enten ham eller min danske kæreste (som accepterede konstellationen) utro. Jeg havde ingen problemer med, at han havde masser af kvinder. Kvinder som han også havde kendt i mange år og som han jævnligt så, boede sammen med, rejste med og elskede med. Bare jeg var nummer et, når vi var sammen.

Nu er der så sket det, at han er blevet syg. Han er hos en af sine kvinder, i Brasilien. Som sidst, da han var syg (prostata cancer i 2008 og nu igen opblusset), er det Dirce i Sao Paolo, der er tovholderen. Hun har en mailingliste med 33 kvinders adresser, alle har vi elsket med ham, alle elsker vi ham stadig, alle vil vi begræde den dag han ikke er mere. Dirce sender bulletiner og billeder dagligt om operation, opvågning og fremskridt. Alle er vi forenet i vores kærlighed til ham, uden skygge af jalousi. Nogen af dem har jeg mødt, de fleste kender jeg kun af omtale og via mailinglisten.

Tænk dig, at blive gammel "omgivet" af de mennesker du har elsket og elsket med. I stedet lukker vi AF og NED, når det vi håbede på, troede på og drømte om, alligevel ikke lader sig gøre. Ja, jeg blev da pissesur, da Kathy på 28 med langt rødt krøllet hår, pludselig var vigtigere end mig, men Jacques og jeg har en historie der tog sin begyndelse før hun blev født.

Jeg er oprigtig ked af, at mange af dem jeg har kendt, ikke længere er i mit liv. En del af dem var umodne "skodkærester" (det var jeg sikkert også selv), men i dag savner jeg nogle dem og den korte eller lange historie vi trods alt delte.

Tak til alle jer der læser bloggen, tak til alle jer der bidrager til dynamikken i gruppen, tak til alle jer der har bidraget til at mit liv, på trods af sygemeldinger, ressourceforløb og frustrationer over ikke at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, har fået indhold, anerkendelse og værdi.